I det fynske folks tjeneste

Oliespild på landevej på Langeland

En Arriva-Bus med en utæt olietank har spildt olie på 30 kilometer landevej fra Rudkøbing til Lohals og retur. Svendborg Politi advarer trafikanter om, at vejen nogle steder kan være glat.

-

En Arriva-Bus med en utæt olietank har spildt olie på 30 kilometer landevej fra Rudkøbing til Lohals og retur. Svendborg Politi advarer trafikanter om, at vejen nogle steder kan være glat.

Den olielækkende bus kørte turen Rudkøbing - Lohals - Rudkøbing midt på formiddagen, tirsdag. Det var lige efter, det havde regnet, så det vandblandede olie så ud af meget større mængder, end der faktisk er tale om, oplyser politiet i Svendborg.

- Men der var ikke nok til, at vi rigtig kunne gøre noget ved det, siger vagthavende i Svendborg.

Politiet venter nu på, at olien siver ned i vejbelægningen og fordeler sig. Indtil da kan der være glat og fedtet nogle steder.

Forlydender om, at hække og indkørsler skulle være sølet til i olie, kan politiet ikke bekræfte.

- Vi har haft et indsatshold derude, og det er ikke noget, de kan genkende, siger vagthavende.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.