I det fynske folks tjeneste

Olietankskib stødt på grund

Olietankskibet Luzon Spirit med 90.000 ton olie gik tidligt onsdag på grund ved Fredericia.

-

Olietankskibet Luzon Spirit, med 90.000 ton olie om bord, gik tidligt onsdag på grund ved Fredericia efter at have tanket olie på havnen.

Det dobbeltskrogede tankskib var ved at forlade terminalen med assistance fra lods og slæbebåde, da en trosse sprang. Der var stærk strøm i Lillebælt, da uheldet skete og tankskibet begyndte straks at drive.

Da tankskibet forsøgte at komme fri ved egen hjælp fik tankeren den ødelagte trosse i skruen. Tankskibet drev herefter på en sandbanke små 100 meter fra terminalen. 

Søværnets Operative Kommando vurderer, at der ikke er tegn på olieudslip.