Olsen: Vi tror på chancen

OB klar til mødet Aston Villa, men der venter OB en svær udebanekamp mod favoritterne fra Birmingham.

Lørdag spiller OB den afgørende Intertotokamp, og da den første kamp endte 2-2, så skal OB vinde for at gå videre.

- Jeg tror selvfølgelig på, at der er en chance. Det er der altid i fodbold, men vi kan ikke løbe fra, at Aston Villa er favoritter i den her kamp, siger Lars Olsen.

Recepten på sejr er klar.

- Vi skal gøre, som da vi fandt ud af, at de ikke er overmennesker. De har to arme og to ben, som os andre, og da først vi kom i gang og fik fat i vores eget spil,  kunne vi sagtens være med. Jeg synes faktisk vi var det bedste hold i de sidste to tredjedele af kampen, siger Lars Olsen.

Oversigt

    Oversigt