Omfattende hærværk på SDU

Hærværksmænd har natten til søndag ødelagt for flere 100.000 kroner på Teknikum.

Hærværket er begået mellem klokken 21.30 og 09.00. Politiet ved endnu ikke, hvor mange gerningsmænd som står bag. Der er blandt andet smadret en masse ruder, og hærværksmændene har desuden været inde at løbe på gangene, hvor de har ødelagt en masse. 
 
- Der har ikke været indbrud, men de har gjort det med det for øje at smadre stedet, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Erik Skov.

Spor at gå efter

- Vi har ikke nogen konkret mistanke, men vi har fået nogle gode spor. Vi har fundet DNA-spor, men det kræver selvfølgelig at pågældende er i vores register, hvis vi skal finde ham, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Erik Skov.

Det er blod, som er fundet stedet, men ifølge vagthavende hos Fyns Politi er der ingen tegn på, at der er begået anden kriminalitet end hærværk.
 
Hvis der er nogen, som har set eller hørt noget i nattens løb, vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner. 
 
Politiet kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt