I det fynske folks tjeneste

Omfattende strejker på Fyn

Torsdag formiddag nedlagde 4000 fynske arbejdere arbejdet i protest over regeringens forslag om deltidsarbejde. Som de første på Fyn gik 400 arbejdere fra Glud og Marstrand i Odense hjem. Men flere strejker fulgte kort efter.

Landsdækkende strejker i protest over regeringens deltidsforslag

Torsdag formiddag nedlagde 4000 fynske arbejdere arbejdet i protest over regeringens forslag om deltidsarbejde. Som de første på Fyn gik 400 arbejdere fra Glud og Marstrand i Odense hjem. Men flere strejker fulgte kort efter.

Strejken bredte sig over hele Fyn
Alle ansatte i Lindø Værftets produktion, over 300 ansatte fra Danish Crown, mere end 200 ansatte på Micromatic, 170 ansatte på Kverneland Taarup, 300 fra Wittenborg, 200 fra Thermo King, over 200 fra Roulunds fabrikker og 150 ansatte fra Damixa nedlagde ligeledes arbejdet i morgentimerne. En lang række mindre virksomheder på Fyn strejker også.

Fyn har flest strejkende
De 4000 strejkende fynboer udgør således hovedparten af alle strejkende i Danmark. De seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser at 6500 arbejdere strejker på landsplan

Angreb på forhandlingretten
Ifølge de strejkende på Glud og Marstrand er lovforslaget et angreb på arbejdernes forhandlingsret. De udtaler at: \"Loven fratager de ansatte retten til fuld tid og dermed en rimelig tryg og sikker indtjening\". Det omstridte punkt i lovforslaget er nemlig at en virksomhed kan tvinge folk på deltid, hvis økonomien skranter.

Indtil videre er strejken planlagt til at vare 24 timer.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip