I det fynske folks tjeneste

Omfattende strømsvigt i Odense

Onsdag eftermiddag er der sket en omfattende strømafbrydelse i Odense. Odense Energi oplyser, at to transformatorstationer er ramt og at det skyldes et kabelbrud. Strømafbrydelsen er blandt andet gået ud over lyssignalerne.

Strømmen er vendt tilbage

Strømmen er dog vendt tilbage, men strømafbrydelsen berørte et stort område fra Nyborgvej til Skibhuskvarteret. Både husstande og lyssignaler blev berørt og det sidstnævnte skabte trafikkaos.

Blandt andet lyssignalet i krydset Nyborgvej, Ejbygade og Ørbækvej blev ramt og her holdt bilisterne i kø helt hen til Benediktsgade, oplyser Odense Politi.