I det fynske folks tjeneste

Omkommet i ildebrand

En person omkom, da et hus nedbrændte natten til onsdag i Gelsted. Husets kvindelige beboer reddede sig ud af det brændende hus og overlevede. Men under slukningsarbejdet fandt redningsmandskabet en person død, som formodes at være husets 77-årige mandlige beboer.

-

Vagthavende ved Middelfart Politi anser det for ret sikkert, at det er tilfældet, men den afdøde er endnu ikke identificeret.

Branden opstod kort før kl. tre natten til onsdag i  en villa på Søndergade i Gelsted. Allerede da politiet nåede frem var huset så overtændt, at det ikke stod til at redde.

Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt.

Ved du noget? Så send os et tip