Omstridt knivstikkersag trækker atter ud

Familiefar, der blev stukket ned på åben gade, må vente i endnu fem måneder på at få afgjort sagen, hvor gerningsmanden først gik fri på grund af fejl.

En fynsk families rundtur i det danske retsvæsen ser ud til igen at trække ud. Faderen i familien blev i maj 2007 stukket ned på åben gade, men efter trusler og fejl begået af politietgik gerningsmanden i første omgang fri.

Sagen kom dog igen for byretten, hvor gerningsmanden fik to et halvt års fængsel, og onsdag skulle Østre Landsret have behandlet hans anke, og dermed sat et endeligt punktum for sagen.

Men nu har gerningsmanden skiftet forsvarer, og dermed trækker
sagen ud indtil august. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi havde regnet med, at nu kunne vi komme videre. Det er som at få en spand kold vand i hovedet, siger Trine Søgaard, der er gift med offeret, Gert Søgaard til avisen.

Også hos Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland har man
protesteret over udsættelsen af sagen, der nu er berammet til
18. august.

Fakta

Oversigt

    Oversigt