Omstridt kunstbænk indviet i Ringe

800 beboere i Ringe skrev under på en protest mod den, men onsdag blev kunstbænken, Termini, ved Ringe Sø indviet.

Den 55 meter lange betonbænk af kunstner Poul Ingemann har kostet over 1,5 millioner kroner - betalt af Statens Kunstfond og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Selvom protesterne på forhånd var mange og højlydte, besluttede Faaborg-Midtfyn Kommune at gennemføre projektet, og efter at have besigtiget stedet gav Natur- og Miljøklagenævnet grønt lys.

Onsdag - dagen før jul - blev de 156 betonelementer så indviet af formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, Lene Høsthaab foran et par hundrede tilskuere.

 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt