Omstridt sygehusbyggeri i gang

Den omstridte udbygning af sygehuset i Svendborg går nu for alvor i gang igen. Det er grundvandet under byggegrunden, der har voldt enorme problemer, men Sygehus Fyns ledelse forventer at hullet er lukket permanent midt i februar, og så kan opførelsen af selve bygningen begynde.

-

Den omstridte udbygning af sygehuset i Svendborg går nu for alvor i gang igen. Det er grundvandet under byggegrunden, der har voldt enorme problemer, men Sygehus Fyns ledelse forventer at hullet er lukket permanent midt i februar, og så kan opførelsen af selve bygningen begynde.

Effektiv \"betonprop\" i hullet
Hullet opstod, da der i efteråret 2003 uforvarende blev boret igennem et vandførende sandlag. På et 300-400 kvm. stort areal er det nødvendigt at grave to-tre meter ned for efterfølgende at kunne tætne hullet med en vandtæt membran af betonit. Oven på betonitten støbes en konstruktion, som fyldes med sand og dækkes af en betonplade. Det vil danne fundament for den nye bygning.

Huse overvåges når grundvandet sænkes 
Hele processen tager efter planen tre-fire uger inklusive hærdning af betonit og beton. Sideløbende holder byggeledelsen øje med grundvandstrykket i området. Hvert minut rapporteres trykket, så der kan gribes ind med det samme i tilfælde af kritiske måleresultater.
Der er udført fotoregistreringer af de berørte huse, og husene følges nøje i forbindelse med sænkningen af grundvandet.

Arbejdet med at lukke hullet er meget følsomt over for regn og sne og kan således kun udføres i tørvejr. 

Et års forsinkelse
Når byggeriet af den seks etager høje bygning går i gang midt i februar, sker det med knapt et års forsinkelse. Byggeledelsen forventer, at den nye sygehusbygning kan stå klar i begyndelsen af 2006 - forudsat at byggeriet nu kan forløbe planmæssigt.
Byggeaktiviteterne omfatter i øjeblikket også anlæg af 41 friparkeringspladser på Baagøes Alle 6-8. Pladserne kan tages i brug primo marts 2004.

Oversigt

    Oversigt