Omtælling i Assens ændrer intet

Mere end 23.000 stemmer blev torsdag talt om for tredje gang i den Ny Assens Kommune. Men omtællingen ændrede ikke på det samlede valgresultat. Venstres Søren Kappendrup kommer i byrådet.

En stemme adskilte venstrekandidater

Stemmerne fra Ny Assens Kommune måtte igennem tre optællinger før resultatet var sikkert.

Først var Venstres Bodil Boesgaard inde, men dagen efter var hun ude igen efter fintællingen. I stedet kom Søren Kappendrup ind med kun en stemme i forhold til Henning Jensen. Derfor ønskede Henning Jensen, at stemmerne blev talt om igen.

Men omtællingen torsdag rykkede altså ikke ved resultatet fra fintællingen. Søren Kappendrup indtager Venstres sidste plads i byrådet med 143 stemmer mod Henning Jensens 142. Derimod fik Bodil Boesgaard en stemme mindre ved omtællingen. Så hun fik 139 istedet for 140.

Oversigt

    Oversigt