I det fynske folks tjeneste

Omtalt digter tiltrak publikum og politi

01:51

Digteren Yahya Hassan gæstede torsdag Syddansk Universitet.

1 af 2

Politi og tilskuere var torsdag mødt talstærkt op på Syddansk Universitet i Odense. Den unge digter Yahya Hassan var på besøg for at læse op af sin kontroversielle digtsamling.

At Yahya Hassan allerede er populær vidnede antallet af fremmødte om. Op mod 1000 studerende og andre interesserede borgere stod i kø i flere timer, inden øjeblikkets mest omtalte digter, Yahya Hassan, ankom til campus.

Men på grund af sikkerhed og plads blev kun 180 personer lukket ind i lokalet.

- Selvfølgelig er jeg ærgerlig over det, fordi jeg vil ind, og jeg vil moddebatere ham, siger Sabavoun Wazire, der er studerende i Odense.

Digteren blev eskorteret af PET og politiet til dagens debat. Hassan har skabt debat og været genstand for dødstrusler på grund af sin stærke kritik af ikke mindst sine egne forældres opdragelse.

- Det her er blevet min måde at udtrykke mig på, så det er et behov for at udtrykke mig, siger Yahya Hassan til TV 2/FYN.

Efter en times forelæsning og debat blev Yahya Hassan ført ud af bagdøren.

Fyn live sendte i dag en halv times direkte fjernsyn fra Syddansk Universitet. Du kan gense udsendelsen på tv2fyn.dk.

Ved du noget? Så send os et tip