Online-kirkegårde

Sørgende og nysgerrige kan nu læse om kirkegårde, gravsteder, blomster og krematorier direkte på computeren. Odense Kommune åbner en ny webportal for de fem kommunale kirkegårde.

- Der er meget stress og pres i sorgen, og de pårørende har mange spørgsmål. Derfor håber vi, at den her side kan gøre det nemmere at finde brugbare informationer i ro og mag hjemme fra computeren, siger landskabsarkitekt Casper Nicolai Pagh Vett fra Odense Kommune til TV2/Fyn.

Portalen har været under opbygning det seneste år, og er nu så gennemført, at den kan vises frem for offentligheden. Men der kommer også til at ske ændringer i fremtiden.

- Vi er allerede ved at finde ud af, hvordan man kan udvælge et gravsted online, men der er stadig nogle tekniske udfordringer, fortæller Casper Nicolai Pagh Vett.

Kirkegårdsportalen kan ses på www.odense.dk/kirkegaarde.

Kirkegårdsportalen

Oversigt

    Oversigt