Ønsker færre politikere i Nordfyns Kommune

Venstre i Nordfyns Kommune vil skære antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ned fra de nuværende 25 til 19.

Venstre mener, at der ikke længere er brug for så mange politikere. 

Kommunalreformen - og de ekstra opgaver, den medførte - er overstået, og et af de nuværende fem stående udvalg skal nedlægges.

Venstre mener ikke, det giver anledning til demokratiske bekymringer. Nordfyns Kommune vil stadig kun have 1550 borgere pr. kommunalbestyrelsesmedlem.

Til sammenligning er der 6.500 borgere pr. byrådsmedlem i Odense.

Det tæller også med, at der kan spares en million kroner ved at reducere antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. 

Oversigt

    Oversigt