I det fynske folks tjeneste

Onyszko: OB skylder mig tre millioner

Den tidligere OB målmand Arek Onyszko mener, OB snød ham for flere millioner, da han blev fyret sidste sommer.

Arek Onyszko mener, OB udnyttede hans ustabile tilstand, efter han blev dømt for vold mod sin ekskone.

Sammen med spillerforeningen har den stormomsuste målmand rejst et økonomisk krav over for OB. Onyszko mener, OB udnyttede hans ustabile tilstand i minutterne efter, han blev dømt for vold mod sin ekskone til at underskrive en unfair opsigelseskontrakt.
I kontrakten fraskrev han sig 800.000 kroner, sign off fee og bonus for den sølvmedalje, OB vandt i SAS ligaen. Det giver ialt tre millioner kroner.

Hos OB tager man dog kravet med ophøjet ro.
- Vi har modtaget kravet, men jeg har ingen kommentarer til det nu eller fremover, siger OB direktør, Kim Brink, til Sporten.dk.