Onyszko for retten dagen før vigtig kamp

Dagen før OB skal spille den afgørende kamp mod FC København skal fynboernes målmand, Arek Onyszko, for retten, tiltalt for vold mod sin ekskæreste.

Retten i Odense har berammet sagen til 12. maj 2009 kl. 13.30, skriver Ekstra Bladet online.

Det betyder, at Arek Onyszco næppe kan deltage 100 procent i den vigtige træning før kampen mod FCK dagen efter i Odense.

En kamp, der kan blive afgørende for hvilken slags medaljer de to hold kan opnå.

Og det tvinger OB til at forberede sig på, hvad der skal ske, hvis Onyszko bliver dømt. For eksempel om der skal sættes en reservemålmand ind i sæsonens nok vigtigste kamp.

Han er tiltalt for d. 22. marts at have opsøgt sin ekskæreste på hendes bopæl og slog og truede hende.

I følge Ekstra Bladet er der en mulighed for at sagen bliver udsat.

Arek Onyszko har nemlig skiftet forsvarer til de københavnske advokat Karoly Nemeth, og i følge Fyens Stiftstidende er Karoly Nemeth optaget af en anden sag d. 12. maj.

Han er dog endnu ikke beskikket som målmandens forsvarer.

Alligevel højt humør

Trods sagen mod målmanden er humøret højt i OB, mandag.

Sejren på hjemmebane søndag over FC Nordsjælland har bragt OB tæt på de to andre hold i toppen, FCK og Brøndby.

Navnlig efter at FCK tabte til AGF.

Det lugter af medaljer, og guldet er matematisk indenfor rækkevidde.

Oversigt

    Oversigt