Onyszko vil væk fra OB

Den polske målmand Arek Onyszko kæmper med at bevare motivationen i OB og vil gerne væk fra SAS Ligaen.

Han har været en af de mest stabile sidste skanser i SAS Ligaen i otte år. Den polske OB-keeper Arek Onyszko har dog mistet motivationen og er ikke længere tilfreds med at spille i den bedste danske fodboldrække. Efter otte år i Danmark er den 33-årige målmand klar til at skifte til udlandet.

- Jeg vil gerne væk fra Danmark. Jeg savner nye og større udfordringer. Det er da fint nok at spille i den bedste danske liga, men det har aldrig været selve ambitionen for mig. Kun et skridt på vejen, siger Arek Onyszko til B.T.

Arek Onyszko, der har kontraktudløb i sommeren 2009, er dog med, når OB onsdag aften møder Viborg i pokalturneringens semifinale.

Oversigt

    Oversigt