Op mod 300 jobs i spil: Sådan finder du rundt på jobmessen

I morgen slår Jobmesse Fyn 2016 dørene op med op mod 300 jobs og uddannelsestilbud til ledige

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

20 uddannelsesinsitutioner og 121 virksomheder gør klar til at modtage de ledige i Odense Congress Center i morgen kl 10.

Virksomhederne har alle jobs med, hvor mange ledige stillinger kan de ikke sige præcist. Det handler nemlig om, hvor mange kvalificerede ansøgere, de møder på messen.

Virksomheder på jagt

Det gælder blandt andre firmaet Klassisk Rengøring i Svendborg. De søger assistenter og har imellem 1 og 6 seks jobs med på messen.

- Det handler om, hvor mange gode ansøgere, vi møder. Vi er altid på jagt efter kvalificerede medarbejdere, siger Trine Egede.

På messen vil både offentlige og private virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, A-kasser og  jobcentret deltage. Man forventer, at op mod 5000 ledige kigger forbi. På dagen bliver de guidet rundt af 40 jobværter.

TV 2/Fyn har en stand på messen, hvor du kan lave din egen jobvideo. Du kan få tips og tricks af studievært Kirsten Mikkolinius og vores fotograf Morten Grundholm sætter det rigtige lys til dine optagelser.

Se med direkte på Jobmesse Fyn 2016 TV2 Fyn fra kl 9.45

Oversigt

    Oversigt