I det fynske folks tjeneste

Opbakning til samling af Odense Teater

Politikerne i Fyns Amt er positive over for Odense Teaters ønske om at samle alle teatrets aktiviteter i et udbygget teaterhus i Jernbanegade i Odense. Politikerne vil nu have analyseret teatrets planer og først til efteråret bliver den endelige beslutning truffet.

-

Politikerne i Fyns Amt er positive over for Odense Teaters ønske om at samle alle teatrets aktiviteter i et udbygget teaterhus i Jernbanegade i Odense. Politikerne vil nu have analyseret teatrets planer og først til efteråret bliver den endelige beslutning truffet.

Sammenlægning
Odense Teater har forelagt en visionsoplæg for politikerne. Teatret ønsker at samle alle sine aktiviteter omkring Odense Teater i Jernbanegade.

Teatrets bestyrelse vil med en nybygning ud mod Kongens Have gøre plads til både Sukkerkogeriet, Farinen og Raffinaderiet, der i dag er placeret på Roersvej og Skuespillerskolen.

Samtidig ønsker Odense Teater at gøre brug af et eventuelt multihus, så større teaterproduktioner kan afvikles i det nye store kulturhus, som politikerne.

Fyns Amts Undervisnings- og Kulturudvalg drøftede torsdag teatret visioner, og politikerne var positivt indstillet over de ambitiøse fremtidsplaner.

Fremsynet plan
\"Visionsoplægget fra Odense Teater er fremsynet og spændende. En samling af scenerne og en udnyttelse af et kommende Multihus i Odense kan skabe et helt nyt kulturelt kraftværk på Fyn,\" skriver formanden for amtets Undervisnings- og Kulturudvalg, Carsten Abild(V) i en pressemeddelelse.

Omkostningerne til nybyggeriet i Jernbanegade vil koste omkring 120 mio. kr, og Fyns Amt skal efter planen spytte omkring 30 mio. kr i projektet. Til gengæld vil Teatret ved sammenlægningen spare 3 mio. kr årligt i huslejeudgifter.

Analysearbejde
Men før Fyns Amt bevilger pengene skal teatrets visioner analyseres nærmere.

\"Vi håber, et sådant analysearbejde kan afsluttes henover sommerhalvåret, så vi til efteråret kan få forelagt projektet med henblik på stillingtagen\", slutter Carsten Abild.

Ved du noget? Så send os et tip