I det fynske folks tjeneste

Opdagede tyv på badeværelset

Et ægtepar fra Nørre Aaby ved Middelfart kom natten til lørdag hjem fra byen. Da de skal til at gå i seng, fornemmer de, at der er noget galt, da flere døre i huset er lukkede, selvom de plejer at være åbne

Indbrudstyv bag døren

Mens manden i huset lægger sønnen i seng, går konen ud på badeværelses for at gøre sig klar til natten. Og her står der en indbrudstyv bag døren. Indbrudstyven tager efter en kort ordveksling flugten, og manden i huset følger efter. 

Manden får stoppet tyven og får ham til at tømme lommerne og aflevere det, han har stjålet. Efterfølgende trækker indbrudstyven en lommekniv, og han beder manden om ikke at følge efter ham. Herefter forsvinder han ned mod banegården.

Oplysninger kan gives til Middelfart Politi: 6441 1448

Signalement


  • 35-40 år
  • 170 centimeter høj
  • Sort/brunt øre-langt hår
  • 3 centimeter langt ar på kinden
  • Spinkel og usoigneret
  • Sort jakke med lommer og grå bukser
  • Efterlod en taske fra landsstævne 1994 i Svendborg