Opera for de unge

Operakompagniet, Operaclé, opfører sidst i februar operaen, Kvindelist, der er en klassisk kammeropera, men omskrevet for at ramme et yngre publikum.

Bag Operaclé står Michelle Nora Lind og Rasmus Ruge, som vil arbejde på, at skabe en operanøgle som kan åbne genren for nye publikummer.

Det sker gennem en database på www.operacle.com som kommer til at indeholde oplysninger om opera, om konkrete forestillinger, noder, tekster og en opera-ordbog opbygget som en slags opera-wikipedia.

25., 26. og 27. februar opfører Operaclé Pergolesis komiske opera, La Serva Padrona på den Fynske Opera.

Operaclé har nyoversat stykket og givet den den danske titel, Kvindelist.

Den kan også opføres på skoler, højskoler og egnsteatre, da den er opbygget som en blanding af gadeopera, gøgleri og gammeldags commedia dell´arte, der i middelalderen blev opført på markedspladser.

- For de fleste unge er opera en kunstform, som de forbinder med gråhårede damer og røde plyssæder, og det er synd, for operaen har meget mere at byde på, skriver Michelle Nora Lind og Rasmus Ruge i en pressemeddelelse.

Mere om Kvindelist her

Se indslag om den ny forestilling på TV 2/FYN klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt