Mandag den 16. marts 2020 vil for de fleste være en dato, der vil blive husket i mange år fremover. Her fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) om indtoget af coronavirus i Danmark på det første af mange pressemøder om pandemien.
Tirsdag den 17. marts 2020 var markant mindre opsigtsvækkende, men for folk der mener, at det bør have konsekvenser, hvis en direktør snyder samfundet og andre virksomheder for millioner, var det alligevel en dato, man bør notere sig.
Her offentliggjorde Justitsministeriet nemlig en evaluering af de regler om såkaldt konkurskarantæne, som blev indført pr. 1. januar 2014 og som gerne skulle have ført til, at man nu for alvor kunne sætte hårdt mod hårdt i forhold til konkursryttere og andre svindlere i erhvervslivet.
Siden 2014 har identiteten på de karantænedømte direktører været holdt i dybeste hemmelighed i Erhvervsstyrelsen, men i evalueringen fra den 17. marts 2020 lød det nu, at der skulle åbnes op for adgangen til listen.
Hvordan listen skulle offentliggøres og hvem der skulle have adgang til navnene på de karantænedømte direktører, kom Justitsministeriet dog ikke med noget bud på i evalueringen. Det arbejde blev i første omgang lagt over til 10 af Danmarks førende jurister, revisorer og dommere i Konkursrådet, der fik direkte ordre om at komme med forslag til, hvordan man mere konkret kunne offentliggøre listen.
I dag - mere end to et halvt år senere - er listen over karantænedømte konkursdirektører dog fortsat hemmelig.
Jura-professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen er formand for Konkursrådet, og ifølge ham ligger der ikke andet bag forsinkelsen, end at rådet har haft travlt med at kigge på andre dele af konkurslovgivningen.
- Vi skulle egentlig have været færdige, men der har blandt andet været en EU-dikteret ting, som har haft højere prioritet, og mens der har været valg, har vi ikke måttet mødes i rådet. Tilsammen gør det, at jeg først forventer, at vi bliver færdige med vores anbefalinger lige før sommerferien, siger han.
Frygt for evig gabestok
Allerede før reglerne blev indført i 2014, var der stor debat om, hvorvidt man skulle offentliggøre en liste over de karantænedømte direktører, der typisk får forbud mod at lede et kapitalselskab i en periode på tre år.
Konkursrådet anbefalede, at adgangen skulle lukkes helt, og den anbefaling valgte et flertal af politikerne i Folketinget at følge.
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen var også formand for Konkursrådet, da de 10 eksperter kom med deres anbefaling om et register, som det stort set kun var nogle udvalgte medarbejdere i Erhvervsstyrelsen, der havde adgang til.
Ifølge ham var der en bekymring for, at en offentlig liste ville virke som en livsvarig dom og gabestok.
- På det tidspunkt var det jo helt nyt, at man ville give karantæne til folk, der havde begået groft uforsvarlig forretningsførelse, og vi var bekymrede for, at der reelt ville blive tale om en livsvarig karantæne, hvis man offentliggjorde en liste med navne. Hvis medierne efterfølgende valgte at offentliggøre sådan en liste, ville de her navne jo stå på nettet og for evigt fungerer som en advarsel, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke som formand for Konkursrådet, der i øjeblikket er i dvale på grund af folketingsvalget og de langvarige forhandlinger om en ny regering.
Han lægger dog ikke skjul på, at Konkursrådet kigger seriøst på, hvordan man kan åbne mere op for adgangen til listen over karantænedømte direktører.
- Det er ikke nogen nem opgave, vi har fået. Det er nemt at sige, at sådan en liste da bare skal være offentlig. Spørgsmålet er, om vi både juridisk og moralsk kan have en fuldstændig offentlig liste. Det er ikke så ligetil at besvare, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og fortsætter:
- Omvendt vil jeg også gerne anerkende, at listen ikke skal være så lukket, som den er nu.
Stor straf for mindre forbrydelse
Selvom Konkursrådet har fået en bunden opgave med at foreslå en model, hvor flere får adgang til listen over karantænedømte, mener Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fortsat, at der findes nogle faldgruber ved en fuldkommen offentlig liste, hvor både virksomheder, medier og almindelige borgere vil kunne se, hvilke direktører, der har handlet groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs.
Han peger på, der heller ikke findes offentlige lister over personer, der er dømt i egentlige straffesager med bøde eller fængsel.
- Der er jo på en måde noget lidt mærkeligt i, hvis man skal offentliggøre en liste over folk, der er idømt konkurskarantæne, mens du jo ikke har en liste over folk, der er blevet dømt i straffesager for mere alvorlig økonomisk kriminalitet eller personfarlig kriminalitet. På den måde ville en fuldstændig offentlig liste udgøre en større sanktion for en mindre forbrydelse, siger han.
Fra manglende bogføring til svindel for millioner
Sammen med de ni andre medlemmer af Konkursrådet skød Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen en del under målet, da rådet i forbindelse med det lovforberedende arbejde forudsagde, at mellem 150 og 250 personer ville blive idømt konkurskarantæne hvert år.
I dag står der således over 4.100 personer på listen over aktive konkurskarantæner, der typisk varer i tre år, hvorefter man bliver slettet fra registret.
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen peger på, at det var svært at vurdere omfanget af groft uforsvarlig forretningsførelse i erhvervslivet på forhånd, da der ikke tidligere har været regler om karantæne. Han nævner i den forbindelse, at overtrædelser af bogføringsloven også kan falde ind under lovens definition af ”groft uforsvarligt” og udløse en karantæne.
Dermed opstår der en markant gradsforskel i sagerne om konkurskarantæne, hvor nogen handler om egentlige konkursryttere, der bevidst bryder loven, mens andre sager vedrører markant mindre overtrædelser af loven.
- Der er en del, der måske kun lige er gået over grænsen til det groft uforsvarlige og som aldrig har gjort det før. Der er det måske lidt hårdt at skulle hænge på sådan en liste med navns nævnelse. På den anden fløj er der dem, der flere gange er idømt konkurskarantæne og er tæt på at have begået egentlig økonomisk kriminalitet. Der vil de fleste nok tænke, at de gerne må stå på en offentlig liste.
Restauratører skal skilte med deres kontrolrapporter, så man kan se, om de har fået en sur smiley. Og alle kan se, hvis Arbejdstilsynet uddeler påbud til virksomheder eller offentlige institutioner. Kan du i det lys forstå, at det kan være svært at forstå, at I oprindeligt anbefalede, at denne her liste skulle være hemmelig?
- Det kan jeg fuldt ud forstå. Omvendt skal man også holde sig for øje, at konkurskarantænen er et generelt forbud mod at være leder i alle mulige slags virksomheder. Selvom du 17 gange har lavet mugne pizzaer, så kan du starte et rengøringsfirma i stedet for. Det her er et generelt forbud, som også gør, at vi bliver nødt til at tænke os om en ekstra gang, før vi offentliggør navnene på de karantænedømte.
En organisation som SMVdanmark, der repræsenterer over 18.000 små og mellemstore virksomheder, vil meget gerne have mulighed for at blive advaret mod de værste svindlere og konkursryttere. Hvilke overvejelser gør du dig omkring den advarende effekt, som listen kan have?
- Det er et aspekt, der helt klart indgår i vores overvejelser. Man kunne have en model, hvor man offentliggjorde navne i de særligt grove tilfælde eller i de tilfælde, hvor en direktør flere gange er blevet idømt konkurskarantæne. Men det er ikke sådan, at vi i Konkursrådet er landet på nogen model endnu, så det er for tidligt at sige, hvor vi lander, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og fortsætter:
- Og så er det jo i sidste ende op til politikerne i Folketinget at beslutte, hvad man vil.
Antallet af karantænedømte direktører har nu passeret 4.000 personer, som alle har det til fælles, at de har drevet deres konkursramte selskaber på en groft uforsvarlig måde.
Men navnene på direktørerne holdes hemmelige for offentligheden, så det store flertal af lovlydige leverandører og kreditorer ikke har mulighed for at beskytte sig selv mod direktører, der ignorerer deres karantæne.