Efter ni år med en hemmeligholdt liste over direktører, der i forbindelse med en konkurs har handlet groft uforsvarligt og derfor er kommet i såkaldt konkurskarantæne, ser der nu ud til at være politisk flertal for at skifte kurs og offentliggøre listen.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har igennem de seneste uger afdækket en skandalesag fra Fyn, hvor en byggebagmand fra Hamborg to gange er blevet idømt konkurskarantæne uden, at det har haft nogen som helst effekt på hans arbejde for det fynske gulvfirma LH Gulve, der er ejet af en nu tidligere formand for den fynske byggebranche.
Og mandag kunne Avisen Danmark med baggrund i sagen fra Fyn fortælle, hvordan listen over konkurskarantæner nu indeholder over 4.000 navne på direktører, som det kun er nogle udvalgte medarbejdere i Erhvervsstyrelsen, der kan se, selvom både erhvervslivet og konkursadvokaternes forening gentagne gange har opfordret til, at listen blev offentliggjort, så andre kunne blive advaret mod de brodne kar.
Siden reglerne blev vedtaget i 2013, har Dansk Folkeparti og Venstre ment, at listen over karantænedømte direktører skulle være offentlig, og den holdning har nu også spredt sig til partierne på venstrefløjen.
- Der er stadig en balancegang mellem at sikre, at listen ikke bliver en evig gabestok for personer, der har begået mindre, men selvfølgelig stadig alvorlige fejl og det helt naturlige og åbenlyse ønske fra virksomheder og privatpersoner, der gerne vil kunne beskytte sig imod konkursryttere og svindlere. Den balance ligger ikke det rigtige sted i dag, siger Karsten Hønge fra SF, som dermed anerkender, at det var en fejl, da partiet gik med til den totale hemmeligholdelse af listen.
I Socialdemokratiet ønsker man ikke at kommentere på grund af forhandlingerne om en ny regering. Flere politikere fra partiet har dog tidligere udtalt støtte til at åbne adgangen til registret. Og samme konklusion er man nået frem til hos Enhedslisten, der også var blandt de partier, der stemte for et lukket register i 2013.
- Det var jo en afvejning af retten til et privatliv, hvor ens personlige forhold ikke udlægges til offentligheden over for hensynet til, at andre virksomheder skulle kunne beskytte sig selv mod egentligt konkursryttere. Med de erfaringer, der er høstet, mener vi helt klart, at balancen i de forskellige hensyn skal ligge et andet sted, så vi åbner op for adgangen til listen, siger Pelle Dragsted.
Forskellige grader af groft uforsvarligt
SMVdanmark, der repræsenterer over 18.000 små og mellemstore virksomheder, har foreslået, at man indfører en ny kategori i reglerne om konkurskarantæne, så det kun er direktører, der har udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, som får deres navne offentliggjort til advarsel for andre.
Og den model vil både SF, Enhedslisten, Venstre og Konservative gerne have Konkursrådet til at kigge nærmere på, før de efter den nuværende plan kommer med et oplæg til øget åbenhed før sommerferien næste år.
Venstres Preben Bang Henriksen, der fra start har ment, at listen burde være offentliggjort, understreger dog, at man allerede i dag skal have begået alvorlige fejl for at komme i konkurskarantæne.
- Det lyder som en interessant model, men jeg vil samtidigt sige, at vi altså lever i 2022, hvor man gerne skal kunne finde ud af at bogføre efter loven, hvis man gerne vil drive virksomhed i Danmark, siger Preben Bang Henriksen, der peger på, at det store flertal af lovlydige virksomheder kan have mistet millioner igennem de ni år, hvor listen har været hemmeligholdt:
- Man kan sagtens forestille sig, at der er virksomheder, der er blevet snydt af personer, som de kunne være blevet advaret imod, hvis listen havde været offentlig. Det er selvfølgelig dybt beklageligt.
Det var den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, der med opbakning fra støttepartiet Enhedslisten valgte at holde en liste over karantænedømte konkursdirektører hemmelig for offentligheden.
Ni år efter kan en lovændring altså nu være på vej, men fuld åbenhed er fortsat tvivlsomt.