I det fynske folks tjeneste

Opgør om formandspost i KL

Opgøret ulmer i Socialdemokratiet om, hvem der skal være partiets kandidat til formandsposten i Kommunernes Landsforening (KL). Anker Boye har været helt fremme, men langt fra alle socialdemokrater jubler.

Anker Boye vækker ikke jubelscener i det socialdemokratiske bagland. Derfor er det usikkert, om han skal være kandidat til formandsposten i KL.

Efter et godt socialdemokratisk kommunalvalg har socialdemokraterne mulighed for at generobre formandsposten i KL. Men nu er der uenighed om, hvem partiet peger på som spidskandidat. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.

Odenses detroniserede borgmester og næstformand i KL, Anker Boye har længe været på tale. Men ifølge Jyllands-Posten har flere kilder udtrykt utilfredshed med Anker Boye.

Primært fordi han som en af de få socialdemokratiske borgmestre led et stort og personligt nederlag ved kommunalvalget.

Anker Boye kæmper mod Rødovres borgmester Erik Nielsen om posten.