Oprør i Gudme over lukning af børnehave

Den ellers så familievenlige kommune Gudme truer med at nedlægge en meget populær børnehave. Det har fået byens borgere op på barrikaderne. Mandag aften overrækker Caroline på fire år 600 underskrifter til Gudmes borgmester. En protest fra forældre og borgere over kommunens planer om at lukke børnehaven Kilen.

-

Kilen er kommunens mindste børnehave med plads til 25 børn. Planen er at nedlægge den lille børnehave og flytte børnene til den større Gudme Børnehave.

Små institutioner er dyre. En lukning af Kilen ville betyde en besparelse for kommunen på fire tusinde kroner per barn om året - eller 100.000 kroner i alt årligt. Til gengæld skal kommunen finde tre en halv million til at udvide Gudme børnehave så den også kan rumme Kilens børn.

Gudme har ellers ry for at være attraktiv for tilflyttere på grund af kommunens familievenlige politik med gode pasningforhold.

Oversigt

    Oversigt