Optimisme hos fynske hoteller

De fynske hoteller er optimistiske, når det gælder forventningerne til sommeren 2003. Over halvdelen af hotellerne forventer en bedre sæson i år i forhold til sidste år. Optimismen skyldes dog blandt andet, at det er meget billigt at bo på hotel på Fyn.

-

De fynske hoteller er særdeles optimistiske, når det gælder forventningerne til sommeren 2003. Over halvdelen af hotellerne forventer en bedre sæson i år i forhold til sidste år. Optimismen skyldes dog blandt andet, at det er meget billigt at bo på hotel på Fyn.

Det er HORESTA, Hotel-, Restaurant-, og Turisterhvervets brancheforening, der har lavet en undersøgelse af hotellernes forventninger i år.

Omkring 50 procent af hotellerne på Fyn vurderer, at 1. kvartal i år har været bedre end forventet, og når det gælder belægningen for sommeren 2003, regner branchen på Fyn med en omsætningsfremgang på 1,8 procent. Dermed placerer hotellerne på Fyn sig nogenlunde som landsgennemsnittet.

Når det gælder omsætningen i restauranterne er Fyn helt i top. Her regner branchen på Fyn med en omsætningsfremgang på over otte procent, hvilket er den mest optimistiske vurdering i hele landet.

Baggrunden for den fynske optimisme er blandt andet begrundet i at det er væsentlig billigere at bo på hotel på Fyn end mange andre steder i landet.

Oversigt

    Oversigt