I det fynske folks tjeneste

Optimisme i Gundestrup Mejeri: Rygeosten sælger igen

Salget af den fynske rygeost er langsomt stigende, mærker producenten i Gundestrup. Fredag fejres Rygeostens Dag på Flakhaven i Odense.

00:12

Der er glæde i det lille mejeri i Gundetrup. Salget af rygeosten stiger forsigtigt. Video: Masoud Jafari Pouia

Der er fortsat gang i produktionen i Gundestrup Mejeri, og røgeovnene skal muligvis snart til at dreje en smule hurtigere rundt for at følge med efterspørgslen af en fynsk specialitet.

Der er nemlig endnu engang godt salg i rygeosten. 

Rygeosten var ellers på kurs direkte i glemmebogen, men mejerist Jørgen Hoff og TV 2/Fyn havde en mission: Rygeosten skulle tilbage på spisebordene - og indsatsen ser ud til at virke.

Jørgen Hoff mærker tydeligt, at rygeosten stødt og roligt er på vej til comeback.

- Ja, ja, ja.

- Vi har selv gjort meget for det i kraft med reklamer i fjernsynet. Og så var der en hype på et tidspunkt, hvor man lavede meget med rygeost fra TV 2/Fyns side, fortæller han.

Rygeostens Dag

Gundestrup Mejeris hovedproduktion er rygeost, og de laver godt 11.000 af dem om ugen. Men det er de efterhånden næsten alene om.

Rygeostproduktionen er nemlig de seneste årtier faldet til kun at foregå på i alt fire mejerier i Danmark, hvoraf tre af dem ligger på Fyn. Blandt andre lukkede Arla deres rygeostproduktion i efteråret 2017, da salget af osten var for lavt.

I starten af året gik TV 2/Fyn ind i kampen for at redde det truede mejeriprodukt. Fredag dedikeres en hel dag kun til rygeosten, når der holdes den allerførste Rygeostens Dag.

Det foregår på Flakhaven i Odense fra klokken 15.

Du kan læse mere om dagen i linket herunder.

Læs også Premiere fredag: Oplev Rygeostens Dag for første gang

04:00

Rygeosten er en del af fynboernes identitet, og den har været fremstillet her på Fyn i århundreder. Halvdelen af al dansk rygeost sælges også her på øen, og faktisk er rygeosten Danmarks ældste og eneste originale ost. Der er med andre ord masser af gode grunde til, at vi her på TV 2/Fyn går til kamp for rygeostens overlevelse.

Luk video