Optræk til masseslagsmål i Odense

Søndag aften modtog Fyns Politi melding om slagsmål mellem et større antal unge mennesker på Dianavænget i Odense.

Da politiet nåede frem omkring klokken 22.20, var der dog ikke ballade, men der var samlet omkring 100 unge på stedet, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

En halv times tid senere kom der nye meldinger om ballade på Dianavænget, og igen var der ro, da politiet ankom.

- Men der havde været gang i noget, fortæller vagtchef Per Sterobo, Fyns Politi.

Politiet mener, at der var tale om et opgør mellem en gruppe fra Dianavænget og Heliosvænget og en anden gruppe fra Vollsmose.

Oversigt

    Oversigt