Opturen fortsætter: Pytlicks tropper løber Skanderborg over ende

Odense Håndbold slog hjemme Skanderborg med 13 mål, mens Aarhus United spillede sig i toppen af ligaen med smal sejr.

Odense Håndbold fortsætter med at storme afsted i kvindernes bedste håndboldrække.

I opgøret i HTH Ligaen fredag aften mellem Odense og Skanderborg Håndbold var der på ingen måde tvivl om udfaldet.

Her vandt Odense kampen med 33-20, og dermed hentede træner Jan Pytlick sæsonens sjette sejr ud af lige så mange kampe.

Det samme har Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) præsteret, og derfor har begge mandskaber 12 point for seks kampe.

Herefter følger Aarhus United på tredjepladsen, efter at aarhusianerne fik fuldt udbytte i fredagens hjemmekamp mod Silkeborg-Voel.

Her bød et lige opgør på en hektisk afslutning, da Celine Lundbye Kristiansen sikrede hjemmeholdet sejren med lidt over 20 sekunder igen af opgøret i en situation efter en timeout.

Kort efter fik gæsterne mulighed for at sikre det ene point, da Silkeborg-Voel fik tilkendt et straffekast, men Sofie Bæk Andersen måtte se Aarhus-keeper Anne-Sofie Ernstrøm redde og sikre Aarhus United sejren.

Kampen i tal

Oversigt

    Oversigt