I det fynske folks tjeneste

Orana får DI Fyns Intitiativpris

Orana A/S i Rynkeby modtager DI Fyns Intitiativpris 2014.

Orana A/S i Rynkeby modtager DI Fyns Intitiativpris 2014.

Orana A/S i Rynkeby er en af Fyns mest succesfulde eksportvirksomheder. Det er baggrunden for at virksomheden modtager prisen.

- Orana A/S går foran og viser, hvor meget det kan føre til, når god dansk teknologi går hånd i hånd med hårdt eksportarbejde. Virksomheden har på kort tid vist at selv en mindre virksomhed, der kan kombinere avanceret viden, teknologi og markedsføring, kan blive en betydelig global spiller. Jeg håber, at mange mindre fynske virksomheder vil følge Oranas eksempel, siger Søren Vilby, formand for DI Fyn.

Orana A/S blev etableret i 1999 fra Rynkeby A/S. I dag har Orana 60 ansatte i Rynkeby og egne fabrikker i Cairo, Egypten, og i Ho Chi Minh City, Vietnam, og desuden lønproduktion i Nasik/Pune Indien.

Oranas produkter er i dag på 40 markeder over hele verden og har specielt fokus på de nye vækstmarkeder i Afrika, Mellemøsten og det sydøstlige Asien. 2012 modtog Orana A/S Kong Frederik IX's eksport-pris,,og 2013 blev virksomheden kåret som en af de 30 finalister i Danmarks Eksportkanon.

- Resultaterne i Orana A/S er skabt på baggrund af dygtige medarbejdere i mange lande. Vi har fokus på de voksende markeder. Vi er nødt til både at udvikle og producere i Rynkeby og på eksportmarkederne for at være så tæt på slutkunderne som muligt. Vores vækst er derfor et resultat af et tæt globalt samarbejde i virksomheden, siger adm. direktør Niels Østerberg, Orana A/S.

Prisen bliver overrakt fredag. Prisen betyder, at Orana A/S er en af 19 kandidater til DI's nationale Initiativpris,

Ved du noget? Så send os et tip