Ørbæk Marked var velbesøgt

Weekendens marked i Ørbæk blev med mere end 100.000 besøgende et tilløbsstykke. Det gode besøgstal skyldes ikke mindst at vejeret var med arrangørerne.

Der er alt det tingeltangel, der skal være på et marked.
Der er alt det tingeltangel, der skal være på et marked.

Ørbæk Maked 2013 blev en årgang, hvor der var alt havd der nu hører sig til på sådan et marked.

- Der skal jo være kræmmere og der skal jo være tivoli og der skal være markedspølser, siger Nanna Iversen.

- Og man skal kunne prutte om priserne, fortsætter Lene Thrane Jakobsen.

Der tages ikke entre for at komme på Ørbæk Marked, så man ved ikke præcis, hvor mange der har været, men løst anslået mener arrangørerne, at besøgstallet ligger på den gode side af 100.000.

- Det tegner rigtig godt i år. Både fredag og lørdag har været supergode. Vejret har virkelig været med os, og vi har haft rigtig, rigtig mange gæster på pladsen, så lige nu er vi meget glade siger arrangør og formand for Ørbæk Borgerforening Christian Alexandersen.

Oversigt

    Oversigt