I det fynske folks tjeneste

Ordblinde Omar: Der er ikke noget galt med mit intellekt

00:24

Komikeren Omar Marzouk holdt torsdag foredrag i Odense i forbindelse med den Internationale Ordblindeuge.

Det er den Internationale Ordblindeuge. Og en af dem, der selv kæmper med drilske bogstaver er komikeren Omar Marzouk.

Det har ikke altid været lige nemt for en populære komiker. Han oplever, at folk gerne påpeger, hvis noget ikke er stavet korrekt.

- Det kan godt være ret frustrerende, for der er ikke noget galt med mit intellekt. Det er kun min evne til at sætte bogstaverne ind i den rigtige rækkefølge, der er problemet, siger Omar Marzouk.

Det er indsats at lære
- Hvis jeg skal læse eller skrive noget, så er det en indsats for mig at tage information ind og lære det. Og så kan det godt være provokerende, hvis folk bagefter siger; kunne du ikke finde ud af at læse det ordentligt op.

Det kræver mod
Torsdag var han på besøg hos VUC i Odense, hvor han holdt et foredrag og hvor der var eksperter til stede.

- Det er rigtig godt med hjælpemidler, men det kræver også noget mod inde i dig at gå ud og sige, jeg staver faktisk dårligt. Men større er problemet faktisk ikke.

- I de unge år kan det godt være behæftet med lidt skam. Men der er ikke noget skamfuldt over ikke at kunne stave.

To udfordringer
For Omar Marzouk er der to store udfordinger. Den første er, at folk, der godt kan stave, ikke forstår, at ordblindhed faktisk godt kan være et følsomt emne for en ordblind. 

- Man har måske oplevet noget i sin barndom, så når folk i den bedste mening stiller sig op og gør grin med ens manglende evne til at stave, så kan det godt ramme hårdt.

Den anden udfordring er, at folk ofte binder det sammen med intellekt, at de tror, at man er underbegavet eller mindre begavet fordi man ikke kan få bogstaverne ind i den rigtige rækkefølge.

Omar Marzouk er meget aktiv på Facebook, hvor der kommenteres på stavefejl.

- Men der er efterhånden kommet en justits på min Facebook-side, hvor folk går ind og siger; jamen, han er faktisk ordblind.
 

06:53 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip