I det fynske folks tjeneste

Dagens Fantastiske Fællesskab: Orkestret, som spiller Nordfyn op

Kan du spille på et hamoni-instrument, og er du glad for fællesskab, er du velkommen i Nordfyns Concertband. Bandet er med i Fantastiske Fællesskaber.

Der er omkring 20 medlemmer i Nordfyns Concertband. Foto: Privat

Sådan her beskriver Nordfyns Concertband sig selv i deres indstilling?

Formålet er hovedsageligt at spille musik og sprede glæde for både medlemmerne og borgerne. Vi dirigeres af musikskolelærere og opbakkes af lokalsamfundet.

Vi øver hver eneste uge og spiller gerne koncerter og deltager i andre programmer så vidt muligt. Vi har spillet mange gange, især i lokalmiljøet, hvor vi for eksempel har spillet til åbningen af Dagli' Brugsen.

Læs også Dagens Fantastiske Fællesskab: Prisvindende mini-revy

Hvordan kommer man med i orkestret?

Ved blandt andet at deltage i projektuger og kulturdage opfordrer vi til, at nye interesserede melder sig ind i orkesteret. Derudover afholder vi fede arrangementer for medlemmerne for at skabe godt, solidt sammenhold.

Det er super nemt at melde sig ind, man udfylder bare en tilmeldingsblanket via vores hjemmeside.

Hvorfor skal I vinde prisen?

Vores fællesskab står i spidsen for vores lokalområde som et miljø, hvor alle er velkomne, og hvor mulighederne for at udvikle sig musikalsk som socialt er store. Vi sørger for, at ingen glemmer musikken eller hinanden.

Læs også Dagens Fantastiske Fællesskab: Her kan man dyrke sport selv med rollator

Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?

Hvis vi vinder, vil vi forsøge at udvide vores fællesskab socialt ved at lave fede events, så vi kan få flere medlemmer. Dertil vil vi forsøge at skabe lokal udvikling med fokus på kultur.

Derudover vil nogle af pengene gå til en orkesterrejse til efteråret 2020, for at styrke orkestrets sammenhold og kulturforståelse.

Besøg Nordfyns Concert Band på deres hjemmeside og Facebook

FAKTA

58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.

 

Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.

 

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.