Ørn stopper togtrafikken over Fyn

En ørn fløj klokken 14 søndag ind i en køreledning ved Lillebæltsbroen. Ledningen faldt ned over begge jernbanespor, og al togtrafik mellem Fyn og Jylland er indstillet.

DSB oplyser, at togpassagerne indtil videre bliver transporteret i bus over Lillebæltsbroen fra Middelfart til Fredericia.

I følge Banedanmark fløj ørnen ind i køreledningen og det resulterede i en kortslutning, der fik ledningen til at falde ned over begge spor.

Se Ørnens Dag direkte på TV Fyn 17. februar

Turen over Lillebælt tager omkring et kvarter, og i Fredericia og Middelfart står der busser klar til køre videre. Alle tog på den ramte strækning er således erstattet af togbusser, oplyser Banedanmark.

- Togbusserne kører, som de skal og har kørt med passagerer i

cirka 30 minutter nu, fortæller vagthavende.

Uheldet betyder, at passagerne må regne med forsinkelser på 30-40 minutter.

DSB har teknikkere på broen, men kan i øjeblikket ikke oplyse, hvornår Lillebæltsbroen bliver genåbnet for togtrafik. Køreledningen blokerer for begge jernbanespor.

De foreløbige meldinger lyder på at togtrafikken tidligst kommer til at køre normalt efter klokken 19

Oversigt

    Oversigt