-
Den odenseanske svømmepige Louise Ørnstedt svømmer helt forrygende i det internationale stævne French Open. Tirsdag satte hun igen dansk rekord i 100 meter rygsvømning.
Hun vandt finalen i tiden 1.01,20 og skar dermed 22/100 af et sekund af den danske rekord hun satte i semifinalen mandag.
Det er ellers meningen, at Louise Ørnstedt først skal toppe formkurven ved VM i juli, som hun sikrede sig deltagelse i mandag.