I det fynske folks tjeneste

Ørnstedt sluttede med dansk rekord

Louise Ørnstedt sluttede som nummer seks i ny dansk rekordtid i OL-finalen i 200 meter rygsvømning.

-

Athen, fredag Af Anders Svendsen, Ritzaus udsendte medarbejder
Louise Ørnstedt sluttede som nummer seks i ny dansk rekordtid
i OL-finalen i 200 meter rygsvømning.

Louise Ørnstedt satte et flot punktum for den danske svømmedeltagelse ved OL i Athen, da hun fredag aften sluttede som nummer seks i finalen i 200 meter rygsvømning. Tiden 2.11,15 minutter betød samtidig, at det danske svømmehold ved OL fik en dansk rekord med hjem.
Kirsty Coventry fra Zimbabwe vandt guld i tiden 2.09,19 minutter.

Dermed sluttede Louise Ørnstedts OL-deltagelse med finalepladser i begge sine individuelle discipliner. En imponerende bedrift set i lyset af, at den 19-årige Odense-svømmer havde et problematisk forår. Først var hun gennem
længere tid plaget af sygdom og kort før EM i maj fik hun en blodprop i benet, og med de ting in mente var Ørnstedt også glad for OL årgang 2004.
- Selvfølgelig ville jeg gerne have haft en medalje med hjem, men jeg mener godt, jeg kan være glad og tilfreds, sagde Louise Ørnstedt.

/ritzau/