Ørnstedt tilfreds efter EM

Svømmeren Louise Ørnstedt er oven ud tilfreds efter at hun er vendt hjem fra EM i kortbanesvømning med tre medaljer, to af sølv og en af guld.

Forsinket morgenmad

Louise Ørnstedt vendte hjem til Odense klokken to natten til tirsdag efter blandt andet fem timers ventetid i lufthavnen i München. Dagen derpå startede klokken 12 med sen morgenmad hjemme hos mor, hvor der var tid til at reflektere over de flotte resultater. 

- Det går jo op og ned når man er idrætsudøver. Egentlig vil jeg bare sige, at EM var endnu et af de stævner, hvor det gik godt, siger Louise Ørnstedt.

Gladest for guldmedaljen

I Trieste i Italien vandt Ørnstedt guldmedalje i 50 meter rygsvømning i lørdags, og det er den medalje, der betyder mest for hende.

På distancen forbedrede hun nemlig sin personlige rekord væsenligt. Hun ligger nu nummer seks på alletiders rangliste over den distance.

Fokus rette sted

Ved VM i sommer skuffede den odenseanske svømmer, men ved det netop overståede EM var fokus det rette sted.
 
- Denne gang har det været vigtigt for mig at fokusere på min egen præstation frem for konkurrenternes, siger Louise Ørnstedt.

Oversigt

    Oversigt