I det fynske folks tjeneste

Per Ørum: Den er "50-50"

Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen skal mandag klokken 14 til afgørende forhandlinger i Finansministeriet omkring bevarelsen af akutfunktionen på Svendborg Sygehus. På forhånd vurderer han, at chancen for at få sit krav igennem er "50-50".

Det siger han til TV 2/FYN.dk.

Per Ørum Jørgensen fortæller, at regeringens topfolk endnu ikke har forholdt sig positivt eller negativt til hans krav om, at akutfunktionen bør overleve.
- Det kan blive både en dreng eller en pige, siger han til TV 2/FYN.dk.

Må se på det samlede billede

Det er som et led i de såkaldte "20-20"-forhandlinger, at Per Ørum Jørgensen fremsætter sit krav. Regeringen håber, at han vil lægge sin stemme til pakken, der blandt andet inkluderer efterlønsreformen.
- Hvis jeg ikke får mit krav igennem, må vi til den tid se på det samlede billede. Begge parter skal jo have noget ud af det, siger han.

Per Ørum Jørgensen skal mandag forhandle med finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V), sundhedsminister Bertel Haarder (V), de konservatives økonomiminister Brian Mikkelsen samt topfolk fra Dansk Folkeparti.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.