Østdanmark storleverandør af ny fynboer

Sidste år flyttede i alt 11.018 personer fra andre dele af landet til Fyn. 4.406 af dem kom fra Sjælland og Lolland-Falster, svarende til en trediedel af alle tilflyttere. Og der kommer flere og flere tilflyttere fra Østdanmark.

-

Hovedstadsområdet (Københavns, Frrederiksborg og Roskilde amter samt København og Frederiksberg kommuner), Vestsjællands, Storstrøms, Ribe og Bornholms amter leverer et stigende antal tilflyttere, mens der kommer færre ny fynboer fra resten af landet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Fra Hovedstadsområdet kom der sidste år 3607 tilflyttere. Det er 725 flere end i 1999 eller en stigning på 25 %.

Fra Vestsjællands Amt kom der 623 og fra Storstrøms Amt 528 tilflyttere, en stigning på hhv. 22 % og 50 %.

Derimod er der i årene 1999 - 2003 kommet færre jyder til Fyn. Kun Ribe Amt har leveret 23 flere sidste år end i 1999.

Oversigt

    Oversigt