To gange brand: Otte evakueret i Vollsmose

To gange på halvanden time måtte brandvæsnet rykke ud fra brandstationen i Åsum.

Otte personer måtte mandag aften en tur på skadestuen til observation for røgforgiftning efter en brand i Granparken i Vollsmose i Odense.

Alarmen gik klokken 18.49, og det viste sig, at være en brand i en lejlighed i stueetagen.

- Det brændte lystigt, da vi ankom til stedet. Heldigvis var der ingen hjemme, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

Steen Nyland oplyser ved 21-tiden, at der endnu ikke foreligger noget om årsagen til branden eller om, hvor den er opstået.

Afsted igen

Knap halvanden time, klokken 20.10, senere måtte brandfolkene fra brandstationen i Åsum afsted igen.

Denne gang var alarmen gået på grund af en brand på Munkebjergvej. Her var der ild i en tørretumbler i kælderen i en villa.

Branden blev hurtigt slukket og huset ventileret. Ingen kom til skade ved branden.

 

Oversigt

    Oversigt