Otte millioner til brobyggerprojekt

Fyns Amt bevilger nu otte millioner kroner til det såkaldte \"Brobyggerprojekt\", der skal skabe vidensbaseret vækst på Fyn.

-

Fyns Amt bevilger nu otte millioner kroner til det såkaldte \"Brobyggerprojekt\", der skal skabe vidensbaseret vækst på Fyn.

Brobyggerprojektet er en fælles erhvervssatsning mellem Fyns Amt og Odense Kommune, og samarbejdspartnerne er blandt andet de fynske uddannelsesinsitutioner.

Formålet med projektet er at skabe vækst og job inden for de fire områder robotteknologi, bioteknologi, kommunikation og it og gartneri-området.

- I Fyns Amt betragter vi projektet som en af de vigtigste regionalpolitiske satsninger, og derfor er det vigtigt, at vi nu skaber grundlaget for at Brobyggerprojektet kan fortsætte i de kommende år, siger amtsborgmester Jan Boye(K), Fyns Amt.

Tilskud til Brobyggerprojektet er også indarbejdet i Odense Kommunes budget for de kommende år med tilsvarende beløb.

Tidligere på året blev Brobyggerprojektet evalueret af konsulentfirmaet Oxford Research, der konstaterede, at projektet er en succes på rette spor.

 

 

Oversigt

    Oversigt