Otte skotske fodboldfans anholdt efter uro

Fyns Politi har torsdag aften anholdt otte fodboldfans forud for Europa League-opgøret i Odense mellem OB og skotske Motherwell.

Flere betjente troppede op i midtbyen for at få ro på en optrin, der fandt sted ved Ryans Pub. Her har de skotske fans hele dagen befundet sig, men ud på aftenen lavede de uro, oplyser politiet.

Otte personer - alle skotter - blev anholdt og taget med på stationen.

Siden fulgte politiet de resterende fans ud til stadion.

Oversigt

    Oversigt