I det fynske folks tjeneste

OUH: Det vælter ind med henvendelser fra brystopererede kvinder

Foto: MIKAL SCHLOSSER /Scanpix

Fredag morgen breakede nyheden om, at brystkræftopererede kvinder kan få gavn af en ny kur mod opsvulmede arme opfundet af fynske kirurger og forskere. Nu vælter henvendelser ind fra kvinder, der håber, de kan få behandlingen.

Den gode nyhed har spredt sig lynhurtigt - og det har fået mange kvinder til at henvende sig til OUH i håbet om at komme i behandling. Afdeling Z har fået henvendelser fra kvinder helt i Sverige.

Læs også Ny kur: Mavefedtsugning kan hjælpe brystkræftopererede

Kirurger fra OUH og forskere fra SDU har som de første i verden fundet ud af, at stamceller fra kvindernes mavefedt er nøglen til kuren mod ødelagte lymfekar, der giver hævelser i arme og hænder.

Men da behandlingen stadig er på forsøgsbasis, kan man ikke skrive sig op til behandling. 

På Facebook skriver OUH: 

Fra morgenstunden har vores afdeling fået mange henvendelser fra kvinder, der gerne vil i behandling. Vi har talt med Jens Ahm Sørensen, som understreger, at behandlingen stadig er eksperimentel, så man ikke kan skrive sig op endnu.
Men vi håber selvfølgelig at opdagelsen på sigt kan hjælpe så mange kvinder som muligt. 

 

På TV 2/FYN kan du senere møde fynske Gitte, der var én af de første, der prøvede den nye behandling. 

Ved du noget? Så send os et tip