I det fynske folks tjeneste

OUH forbedrer kørselsprojekt

Danmarks største samkørselsprojekt på Odense Universitets Hospital skal være endnu større. Derfor forbedrer hospitalet nu ordningen.  Det sker ved at indføre en såkaldt KørselsGaranti. Det betyder, at hvis ens samkørselspartner bliver syg eller skal arbejde over, så er medarbejderen sikret rettigheden til at tage en taxa istedet.

-

Danmarks største samkørselsprojekt på Odense Universitets Hospital skal være endnu større. Derfor forbedrer hospitalet nu ordningen.

Det sker ved at indføre en såkaldt KørselsGaranti. Det betyder, at hvis ens samkørselspartner bliver syg eller skal arbejde over, så er medarbejderen sikret rettigheden til at tage en taxa istedet.

Forbeholdne
\"Kollega-kørsel er blevet positivt modtaget blandt medarbejderne. Men mange er stadig forbeholdne, fordi de er usikre på, hvordan de skal komme hjem hvis kørselspartneren bliver syge eller skal arbejde over?\", siger Lars Bang, der er transportkoordinator for projektet.

Taxa
Hvis medarbejderen bor på Fyn dækker ordningen en taxa til og fra hjemmet, mens pendlere fra Jylland eller Sjælland får dækket udgifter for togbillet samt taxa.

Ordningen med køselsgaranti er på frivillig basis og koster 20 kroner om måneden.

Frigiver pladser
I øjeblikket er 148 medarbejdere på Odense Universitets Hospital tilknyttet ordningen. De sparer penge ved at køre sammen og samtidig bliver der frigivet flere parkeringspladser, der kan komme patienter og pårørende til gode.

Eu, Fyns Amt samt Odense kommune står bag financieringen af projektet.

Ved du noget? Så send os et tip