OUH-forskere i kapløb om celleforskning

Forskere på OUH er langt fremme i et internationalt kapløb om at udvikle en metode til at bruge celler fra babyers navlestreng til at hindre afstødning af transplanterede organer.

Forskningen går - stærkt forenklet sagt - ud på, at tage blodkar fra babyers navlestreng og erstatte dets celler med for eksempel en hjertepatients egne celler.

Det gør, at kroppen "tror" det er patientens egen blodåre, som så kan bruges til for eksempel en by-pass operation uden at patientens krop afstøder den.

Forskerne på OUHs afdeling for klinisk biokemi og farmakologi er så langt fremme med forskningen, at de skal igang med at teste metoden på forsøgsdyr, men der går formentlig nogle år, inden den eventuelt kan bruges på mennesker.

Et engelsk forskerhold meldte ellers for nogen tid siden ud, at de havde knækket koden; men det kunne forskerne på OUH tilbagevise, hvilket førte til en ondskabsfuld meningsudveksling - et tegn på den prestige og konkurrence, der omgærder emnet.

Se Ditte Andersen, forskningsansat cand.scient og læge fra Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi fortælle om forskningen herunder:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt