OUH-læge får 100.000 kroner til tarmforskning

Den odensanske professor og overlæge Steffen Husby har fået 100.000 kroner til at forske i tarmsygdomme. Pengene kommer fra Colitis-Crohn Foreningen, der er patientforening for ramte af Crohns sygdom.

-

Steffen Husby er professor og overlæge på Odense Universitetshospital og leder et forskningsprojekt med 150 voksne og 30 børn, der alle er ramt af Crohns sygdom.

Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand, som rammer mavetarmkanalen. Den giver blandt andet mavesmerter, diaré samt vægttab.

Der findes ikke særlig meget forskning på området - derfor får Steffen Husby de 100.000 kroner til forskningsprojektet, der gennemføres i samarbejde med Syddansk Universitet, Århus Universitet og Hvidovre Hospital.

Oversigt

    Oversigt