Hver tredje jordemoderstilling på Odense Universitetshospital (OUH) er ubesat. I stedet bliver stillingerne besat med vikarer, som får mellem 35 og 50 procent mere i løn end de fastansatte. Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Vikarbureauerne har privatiseret markedet og giver en bedre løn, siger chefjordemoder Anne Uller til avisen.
Jordmodermangel er størst i Region Syddanmark. Men i 2009 kommer de første færdiguddannede fra den nye skole i Esbjerg, og det kan hjælpe på jordemodermanglen i syddanmark.