I det fynske folks tjeneste

OUH på speciel opgave

Læger, sygeplejersker og radiografer på OUH kommer fredag på en noget speciel opgave. En af ZOOs chimpanser skal scannes.

Chimpansen Beatrix i Odense ZOO har i nogen tid døjet med sit ene ben.

Hun har gået unormalt og trukket på det ene ben og det er blevet værre med tiden.

Smertestillende medicin har ikke hjulpet og røntgenbilleder har ikke afsløret årsagen.

Dyrlæge og professor i klinisk neurologi, Mette Behrendt mener, at Beatrix lider af diskusprolaps eller en indsnævring af knoglevæv, som trykker på nogle nerver.

Håbet er at en scanning kan svare på, om hun har ret, eller om der en en helt anden forklaring.

Vil gøre meget for at beholde Beatrix

Beatrix er 32 år. Normallevetiden for chimpanser er omkring 50 år, så hun er en midaldrende dame.

Chimpanser er truet i naturen, fordi deres levesteder forsvinder. En anden trussel er handel med kød fra vilde dyr, såkaldt bushmeat.

Derfor vil ZOO gøre meget for at beholde hende, men ikke på bekostning af hendes velfærd.

Patienten bliver bedøvet af en dyrlæge klokken 13, fredag i ZOO og så går turen til Biomedicinsk Laboratorium på OUH, hvor scanningen finder sted klokken 15, oplyser ZOO.

Ved du noget? Så send os et tip