OUH tabte spillet om specialerne

OUH har fået afslag på en tredjedel af de specialer, de har søgt Sundhedsstyrelsen om. Det skriver Dagens Medicin.

I Århusområdet fik Skejby, Århus Sygehus og psykiatrien i Risskov tilsammen 486 specialer. Rigshospitalet i Købehavn fik 463 specialer, men OUH fik en lang næse og afslag på 149 specialer, så de ender op med kun 324 specialer.

Det viser Dagens Medicins optælling af, hvordan de prestigefyldte specialefunktioner fordeler sig mellem universitetshospitalerne.

Bladet skriver, at en håndfuld løse funktioner endnu ikke har fundet ejermand, og at ortopædkirurgien stadig er i limbo, men at billedet af et OUH som taber alligevel står tydeligt frem. De søgte så meget, men fik så lidt.

OUH har endnu en måned til at gøre indsigelser, før Sundhedsstyrelsen sætter en tyk streg under beslutningen.

Oversigt

    Oversigt