I det fynske folks tjeneste

OUH: Vigtigt at læger uddannes på store sygehuse

Direktionen på Odense Universitetshospital advarer mod at forkorte lægernes uddannelsestid på de store sygehuse.

Regeringens lægedækningsudvalg fremlagde onsdag en række forslag til, hvordan man man kan sikre, at alle danskere har adgang til lægebehandling. Et af forslagene går på at  forkorte lægernes uddannelsestid på de store sygehuse.

Men det forslag advarer direktionen på Odense Universitetshospital, OUH, imod.

I dag tager det i gennemsnit fem-seks år at uddanne sig til speciallæge, og udvalget lægger op til, at større dele af uddannelsen skal tilbringes på mindre sygehuse på bekostning af universitetssygehusene.

- Det skal give de kommende læger større tilknytning til sygehuse udenfor universitetsbyerne, men vi frygter, at det også vil udvande deres uddannelse. Vi har langt flere patienter med sjældne og komplicerede diagnoser, fordi vi er et højt specialiseret sygehus. Derfor kan vi på OUH give kommende speciallæger en særlig viden, som de vil få mindre af, hvis man ændrer i uddannelsen, siger OUH-direktør Michael Dall til ouh.dk.

Skal kunne genkende sjældne sygdomme

Michael Dall understreger, at Danmark har opbygget et sundhedsvæsen, hvor nogle sygehuse er mere specialiserede end andre. Men at det samtidig er vigtigt at speciallægerne på de mindre sygehuse genkender de sjældne sygdomme, selvom de måske kun møder dem en til to gange om året.

- Man skal vide, hvornår den alvorlige tarmbetændelse ændrer karakter, så patienten skal sendes videre til den højt specialiserede afdeling. Selvom selve behandlingen ligger på det højt specialiserede sygehus, er det centralt for patientens behandling, at de bliver diagnosticeret hurtigt og korrekt på alle sygehuse. Det forudsætter, at man som læge har set en række tilfælde i løbet af sin uddannelsestid, og det forudsætter, at man har tilbragt nok tid på et højt specialiseret hospital, siger Michael Dall.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.